Gode klimatoner fra Japans nye regering

Japans næsten enevældige regeringsparti siden 1955 blev smidt på porten af de japanske vælgere og et helt nyt parti skal nu til at danne regering med uprøvede kræfter.
31. august 2009 11:21

Den gamle regering havde som mål at skære 15 % af CO2 udledningen i Japan frem mod år 2020, men der blev taget udgangspunkt i niveauet fra 1990 og det betyder at den reele reduktion kun ville blive 8 %. I den nye premierministers klimaløfter skal Co2 regnskabet vise 25 % mindre end i dag.

Og derfor er den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard positiv over det nyligt overståede japanske valg.

For de nye klimatoner fra det kommende regeringsparti er lige efter klimaministerens bog.

- Hvis den nye japanske regering lever op til sine meldinger i valgkampen, er det utrolig godt nyt for klimaet. Det nye regeringsparti ønsker at reducere Japans udledninger med 25 procent i 2020 i forhold til 1990. En sådan politik vil give Japan en international førerstilling på dette område, og Japan vil komme til København som et af de få lande, der lever op til forskernes anbefaling. siger Connie Hedegaard og fortsætter:

- ved at stå fast på sit valgløfte, vil den nye japanske regering kunne give ny dynamik til den internationale klimapolitik på det helt rigtige tidspunkt, samtidig med at det vil betyde, at japansk industri vil blive tvunget til forstærket innovation inden for energieffektive løsninger. Siger altså Klimaminister Connie Hedegaard efter det japanske valg i går.