God grønlandsk start ved AWG

De grønlandske bordtennisspillere og badmintonspillere er godt på vej mod guldet ved Arctic Winter Games. Mens volleyballspillerne er kommet skidt fra start.
09. marts 2010 06:59

De grønlandske badmintonspillere har foreløbigt høstet flere sejre ved Arctic Winter Games i Grand Prairie i Canada, og bordtennisspillerne er også kommet godt fra start. Det tyder på flere finalepladser i løbet af i dag, vurderer Grønlands Idrætsforbund.

Derimod er volleyballspillerne er kommet skidt fra start. Herre-juniorholdet har tabt sine to første kampe. Og damerne deres første.

Det går til gengæld godt i fodbold, hvor de yngste drenge har vundet to sejre af to mulige. De ældre drenge har vundet over Alaska. Mens pigerne har tabt til de amerikanske piger fra samme stat.