GM værter: Vi går ikke på banen for at tabe

Begge hold ved årets åbningskamp under GM slutrunden i fodbold er sparsomme med at fortælle om deres taktik før søndagens kamp. Dog er arrangørerne fuld af respekt for deres første modstandere
Skrevet af Per Andersen
13. august 2011 07:24

Når SAK fra Sisimiut og T-41 fra Aasiaat sparker GM 2011 igang søndag klokken 13.00, bliver der tale om et nostalgisk møde mellem de to hold. Det er nemlig omkring elleve år siden de to hold mødtes sidste gang.

Charles Mølgaard som er træner for T-41, siger til knr.gl, at han på nuværende tidspunkt ikke kan udtale sig om den kamp. Men siger dog, at vi nok bliver klogere når dommeren fløjter kampen af.
Aasiaat-træneren havde ikke forventet at nå målet med GM kvalifikation i løbet af under et års tid efter at klubben blev genoplivet.
Charles Mølgaard havde selv regnet med, at hans hold først ville være blandt de bedste i Grønland om fire fem år.

- Vi har nok overrasket mange, langt de fleste fodbold-entusiaster langs kysten havde ikke troet, at et hold som T-41 ville komme så hurtigt, der er jo ikke engang gået et år siden klubben blev genoplivet, siger Charles Mølgaard til knr.gl.

Hans Frederik Olsen, der er træner for SAK lægger ikke skjul på, at de har stor respekt for T-41.

- Vi møder et hold som alledere har større kamptræning i forhold til vores hold, hvorimod vi ikke har spillet ret mange kampe i denne sommer. Derfor er vores kamperfaringer meget begrænset, siger SAKs træner.

Han ligger ikke skjul på, at presset på deres hold i år er noget af en udfordring, på grund af mesterskabernes placering i Sisimiut, hvor hjemmepublikum helst vil juble end at skælde ud.

- Vi kommer ikke på banen for at tabe, vi skal nok fighte til det sidste dommerfløjt, lyder det fra SAKs træner Hans Frederik Olsen.