GM i kvindefodbold starter i dag

Klokken 16.15 i dag lyder første fløjt for GM i kvindefodbold, når B67 møder I-69 på Nuuks stadion. 5 holde skal dyste mod hinanden, om at blive Grønlandsmestre.
27. juli 2015 12:06

De senere år har mesterskaberne fordelt sig mellem to klubber.

- De seneste år, måske de sidste 10 år er det altid Nûk og I-69 der dyster mod hinanden i kampen om 1.pladsen og så jeg vidt husker blev I-69 Grønlandsmester sidste år, siger Allan Eriksen, næstformanden i NBU.

Han tror dog, at kampen om mesterskabet bliver mere åben de kommende år. Det hænger ikke mindst sammen med, at der er kommet større interesse blandt kvinderne for at sparke på kassen.

 

Større interesse for fodbold

Allan Eriksen mener, indførelsen GM Futsal har fået flere kvinder interesseret i sporten, og så hjælper det også gevaldigt, at der er kommet bedre forhold med kunstgræsbaner.

Eriksen er ikke i tvivl. Den nye interesse vil have en positiv indvirkning på fodboldens verden, og der bliver hårdere kamp om guldmedaljerne.

- I den nærmere fremtid kommer vi til at mærke, at andre klubber kan være med til GM, siger Allan Eriksen til KNR.

Holdene der skal med er, B-67 og Nûk fra Nuuk, I-69 fra Ilulissat, UB-68 fra Uummannaq, KB-84 fra Kangaatsiaq.

Sidste år blev I-69 fra Ilulissat Grønlandsmester.