GM-hold rejser med tommelfingeren

Dameholdet fra Kugsak 45 er stadig i Ilulissat. De prøver nu tomle ved hjælp af vhf radio.
Skrevet af Noah Mølgaard
30. marts 2012 07:57

Kugsak-45's GM deltagelse i indefodbold har foreløbig taget otte dage, og det er stadig uvist hvornår alle spillere når hjem.

Spillerne fra Qasigiannguit tog til bygden Ilimanaq med snescooter og blev sejlet til Sermermiut syd for Ilulissat, fordi farvandet foran Ilulissat er dækket til med havis. Situationen har ikke ændret sig siden og nu har Kugsak-45 problemer med at sejle til Ilimanaq, hvor de efter planen skulle blive hentet af en snescooter.

- Jeg låner dem min vhf radio. Så prøver vi at kalde fartøjer i det åbne område mellem Sermermiut og Ilimanaq om de kan sejle dem til Ilimanaq, fortæller Bent Petersen fra arrangørklubben I-69 til KNR.

Kugsak-45's damer sikrede deres GM-rejse i sidste øjeblik og er selv klar over, at det har været med til at gøre rejsen mere besværlig.

- Nogle af os skulle allerede være mødt på arbejde. Nu håber vi at vi kan kommer over Ilulissat isfjorden i dag, siger Nukaaraq Lyberth fra Kugsak-45 til KNR.

Kugsak-45 sluttede på 9. pladsen ved GM i Ilulissat, hvor I-69 fra Ilulissat vandt guld.