GLDK: Der skal penge til at udbrede sproget

Det er fint nok at lovgive omkring sproget. Men hvis det skal virke må man også levere. Det siger formanden for de dansktalende grønlænderes sprogforening GLDK, om den spogpolitik, som er til debat hos Inatsisartut under denne forårssamling.
13. april 2010 06:34

En sprogpolitik, der lovgiver om, hvordan vi her i landet sikre at grønlandsk bliver prioriteret, er fint nok. Men der skal også følge penge, materialer og værktøj med til at implementere sproget, hvis det skal lykkes. Det mener Jeanette Holding som er formand for sprogforeningen GLDK.

- Der skal kobles nogle penge på, som gør at man kan udvikle nogle ting, så det bliver brugbart. Vi mener at der skal ske en styrkelse af de uddannelses- og undervisningstilbud der er nu. For det er nødvendigt, at man får tingene til at hænge sammen og at man sikrer at der er undervisningsmateriale og lærere, som kan understøtte loven, siger Jeanette Holding.

Også samfundet skal indstille sig på, at hjælpe dem, der ikke mestrer sproget. Derfor skal det nu være slut med at grine af gebrokkent grønlandsk.

- Der skal være rum til at fejle. Der skal være rum til at bliver rettet. Man skal være åben for at nogen som forsøger at anvende det grønlandske sprog har lov til at dumme sig og til at bruge sproget, fastslår hun.

Mens sprogpolitikken finder vej gennem det politiske system, er der, ifølge GLDK, sprogtiltag som allerede nu kan indføres.

- Man kunne for eksempel sige, at et fag som hedder 'grønlandsk som fremmedsprog' skal være obligatorisk på lærerseminaret, foreslår Jeanette Holding.

Sprogforeningen GLDK foreslår også, at der laves pixibøger på grønlandsk og dansk, at kocepterne Jørgen Clevin og Sesame Street produceres på dansk og grønlandsk for at fremme læring af sprogene.