Genhusning er forud for tidsplanen

I morgen torsdag er sidste frist for beboere i Blok P, at melde tilbage til INI A/S om de vil tage imod tilbudet om at blive genhuset i bydelen Qinngorput.
Skrevet af Mads Lynge
18. maj 2011 11:04

27 lejere i Blok P har taget imod tilbuddet.
- Nogle lejere flyttede allerede ud sidste år, da der blev konstateret skimmelsvamp i deres lejlighed. Endvidere har vi tilbudt 27 lejere en bolig ude i Qinngorput, og de har ligeledes taget imod tilbudet. Derudover har vi 53 lejere, som vi vil flytte efterhånden som tiden går, siger forvaltningskonsulent hos INI A/S Tukummeq Egede Martinsen.

Der er i alt 125 lejligheder i Blok P, hvoraf 53 stadig er beboede. Alle beboere i ejendommen har fået rådgivning i fobindelse med genhusningen.

- Mange af dem er meget glade for at flytte væk, fordi det er en blok som er i forfald, og det er også et hårdt miljø, at bo i. Så de fleste af dem vi snakker med er meget glade for at skulle flytte, og indtil nu har vi ikke haft problemer når vi tilbyder folk om at flytte væk, på nær et par enkelte, som har fået et andet tilbud, siger hun.

Blok P skal efter planen være rømmet inden årets udgang, og arbejdet er altså i fuld gang, og efter Tukummeq Egede Martinsens skøn, går alt efter planen, og hun mener endda, at man er forud for tidsplanen.

- Det har været godt. Vi har mødt en masse positive mennesker, som har glædet sig til at få et besøg af os. Fordi de håber at få tilbudt noget så hurtigt som muligt, siger Tukummeq Egede Martinsen.