Generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn stopper

Generalsekretæren i Foreningen Grønlandske Børn gennem otte år, Tina Frausing, stopper.
Foto © : FGB
23. januar 2015 07:58

Ifølge foreningens formand Mads Thyregod blev Tina Frausing ramt af en skade for et år siden og skal nu igennem et længerevarende genoptræningsforløb, som forhindrer den daglige indsats, som jobbet kræver.
 
- Derfor har vi besluttet at lade samarbejdet ophøre, og sige tak for den store indsats Tina Frausing har ydet igennem næsten 8 år som vores generalsekretær, skriver Mads Thyregod i en pressemeddelelse.
 
- Tina Frausing har skabt en moderne, fleksibel og driftsikker organisation, som gennem resultatskabende projekter og stærk kommunikation evner at tiltrække både de store fonde, private donorer og politisk opbakning, understreger han.
 
Vicegeneralsekretær Puk Draiby er indtil videre konstitueret som generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn og varetager således den daglige ledelse.