GE: Følg gældende forvaltningsplan for rejefiskeriet

Grønlands Erhverv GE glæder sig over nyheden om den videnskabelige rådgivning for rejekvoterne i Vest- og Østgrønland for 2016.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Nauja Møller
25. september 2015 09:26

- Det er glædeligt at kunne konstatere, at rejebestanden i Vestgrønland ser ud til at have fået det væsentligt bedre. Eller sagt med Grønlands Naturinstituts egne ord i overskriften til den pressemeddelelse, der er sendt ud: ”Faldet i rejebestanden i Vestgrønland er vendt”, skriver GE til pressen.

LÆS OGSÅ KNAPK ønsker større rejekvote

Biologerne i Grønlands Naturinstitut kom frem med i går at rådgivningen for Vestgrønland ligger op til en forøgelse fra 60.000 tons til 90.000 tons.

Men Grønlands Erhverv har besluttet at henholde sig til den gældende forvaltningsplan for rejefiskeriet i Vestgrønland.

- Her står, at kvoterne fra det ene år til det andet ikke må ændres med mere end 12,5 procent i såvel ned- som opadgående retning, hvilket GE vil gøre sig til talsmand for i Fiskerirådet, skriver GE i deres pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Biologerne anbefaler 90.000 tons rejer i 2016