GBU: De meget indholdsrige fremtidsplaner kan give uenigheder

Tønnes Berthelsen har meldt sig ud af Grønlands Boldspil Union, GBUs, bestyrelse. Og det ærgrer formanden Lars Lundblad.
12. november 2010 15:04

Der florerer mange rygter om hvorfor, han er trådt ud med øjeblikkelig virkning og hovedpersonen selv vil ikke svare på spørgsmål. Formand for GBU, Lars Lundblad, har respekt for bestyrelsesmedlemmets beslutning, men kender heller ikke den eksakte grund til hans udtræden.

- Ikke direkte, men der er mange opgaver indenfor fodboldverdenen, siger Lars Lundblad, formand for Grønlands Boldspil Union, GBU.

Han kan også fortælle, at der engang i mellem kan være debatter og som han selv siger det:

- Meget indholdsrige fremtidsplaner. Det kan give uenigheder, men de følger altid flertalsbeslutninger i bestyrelsen, siger han.

Ifølge Grønlands Idrætsforbunds nyhedsbrev, så er en af grundene til at Tønnes Berthelsen er trådt ud, at han ikke kunne arbejde sammen med formanden Lars Lundblad. Det genkender han ikke.

- Nu har jeg knoklet de sidste 40 år inden for idrætten og sporten. Jeg har engang i mellem problemer med at arbejde sammen med nogle, men aldrig så alvorlige.

Han kan dog godt genkende Tønnes Berthelsens kritik i GIFs nyhedsbrev, om manglende information til bestyrelsen. Men Lars Lundblad så det som en nødvendighed, at GIF overtog den økonomiske administration for GBU.

- Jeg har, sammen med bestyrelsen besluttet, at vores økonomi er så dårlig i 2009, at vi ikke kan betale en halv million til idrætsforbundet.

Han forsikrer dog, at økonomien er kommet på plads igen og at regnskabet blev fremlagt sidst, uden problemer.

Ingemann Dorph er indsat som bestyrelsesmedlem i stedet for Tønnes Berthelsen. Og Lars Lundblad kan fortælle, at den næste generalforsamling vil være i marts, enten i Aasiaat eller Nuuk.