G7's finansministre på sæltur

Der er sælprodukter alle vegne, når finansministerne fra de såkaldte G7-lande fredag mødes i Nunavuts hovedstad Iqaluit.
03. februar 2010 05:15

Mødet skal foregå i Nunavuts parlament, hvor alle medlemmernes stole er betrukket med sælskind. Menuen er sælkød. Ministrene får sælskindsveste og -vanter som gaver. Og selv tjenerne vil have hårbånd af sælskind, skriver theglobeandmail.com.

De mange sælprodukter er del af den canadiske regerings kampagne mod EU's kommende importforbud af sælprodukter.

- Emnet sælfangst vil være meget tydelig, og vi håber deres ophold her vil være uforglemmeligt for dem. De har aldrig været så langt nordpå og med deres egne øjne set Inuits levevis, siger Nunavuts regeringsleder Eva Aariak til The Globe and Mail.

G7-landene er en sammenslutning af de 7 store industrinationer. Udover Canada, USA, Kina og Japan er også de europæiske lande Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien med.