Gør huset tæt og spar på varmeregningen

Med bedre isolering kan vi holde på varmen og samtidig spare penge og mindske vores CO2 udslip.

Vi fyrer for snespurvene. Faktisk så meget, at omkring 75 % af alle bygninger i Grønland ikke lever op til bygningsreglementet fra 2006. Her er det et krav, at bygningerne har 22,5 centimeters isolering - men det er de færreste huse i Grønland, som lever op til det. Det var heller ikke tilfældet hos Margrethe Sørensen som over en årrække har efterisoleret og tætnet sit hus i Nuuk og efter den omgang kan hun godt mærke forskel.

- Vi kan godt mærke det i stuen som er ved at være færdig renoveret. Væggene er ikke så kolde at føle på længere, siger hun.

At efterisolere og tætne huset er dog hurtigt en renovering som ender i 100.000 kroners klassen. Men Margrethe Sørensen mener, at det er pengene værd.

- Varme er jo det område, hvor vi bruger mest energi, og hvor man også har den største omkostning i sit hus, så jeg har gået og luret på i flere år, hvor vi kunne forbedre huset og dermed energioptimere det, forklarer Margrethe Sørensen.

Efterisoleringen kan sættes på den indvendige del af huset og dermed skære af kvaratmeterne i huset eller den kan, som hos Margrethe Sørensen, sættes udenpå huset sammen med en ny beklædning. Og fordi de valgte den løsningen kunne hun og manden bo i huset under renoveringen.

- Det er fuldstændig komfortabelt indendøre, som det plejer at være.

Hos Margrethe har de endnu ikke kunnet opgøre, om der er en egentlig besparelse på varmeregningen, men hun er ikke selv i tvivl om, at der er penge at spare.

- Jeg tror bestemt, der er en besparelse at hente. Vi er også blevet meget omhyggelige med at lufte ud og sørge for god ventilation efter, at huset er blevet efterisoleret, siger hun.

Ifølge et bilag til redegørelsen for reduktion af CO2 i Grønland kan den nedslidte boligmasse blive efterisoleret for omkring 2,8 milliader kroner, så den lever op til kravene om 15 centimeters isolering. På CO2 regnskabet ville det betyde en årlig besparelse på cirka 16.500 tons CO2 om året. Det svarer cirka til 2,4 procent af Grønlands nuværende årlige CO2 udslip.