Futsal dribler over skærmen i weekenden

KNR's sendeflade vil over påsken som vanligt være fyldt med sport.
Skrevet af Mikkel Bjarnø Lund
11. april 2014 10:30

Allerede i weekenden kan du følge grønlandsmesterskaberne i futsal. Senere kan du også følge mesterskaberne i blandt andet badminton, snowboard, bordtennis, alpint og langrend.

Det hele bliver skudt i gang, når KNR i morgen blænder op for grønlandsmesterskaberne i indendørs fodbold, i dag kaldet futsal. Mesterskaber foregår i Maniitsoq, og KNR er med fra kvartfinalerne, der altså starter i morgen klokken 11.

Fredag og lørdag står den på både bordtennis og langrend fra Sisimiut og GM i badminton fra Nuuk. Alle tre ting kan du også følge i KNR TV.

Søndag den 21 står den på GM i Snowboard & Freestyle fra  Nuuk, mens det hele kulminerer med alpint skiløb tirsdag den 22. april.