Fremmed mand har nøgenbillede af mig

Det er præcis, hvad Kaaka Lynge-Larsen har oplevet i sidste måned. Hendes mobil er nemlig blevet hacket og billederne lå pludselig på nettet.
- Det ville have være helt anderledes, hvis jeg selv havde delt billedet. Især til fremmede. Men det er meget ubehageligt for mig, fordi jeg ikke selv har gjort det, siger Kaaka Lynge-Larsen til KNR.
En mand, som hun ikke kender, kontaktede hende på de sociale medier. Hun var ikke klar over, at vedkommende havde et intimt billed af hende, før han spurgte til det.
Læs også Politiet advarer mod at dele nøgenfoto med partner
Så gik det op for hende, at billedet, som hun ikke ville have at andre skulle se, nu er tilgængeligt på internettet.
- Jeg har ikke overført billedet til min computer. Det findes kun i ét eksemplar og det lå på min mobil. Jeg ved ikke, hvordan det er blevet overført, måske igennem iCloud, da min mobil er iPhone, siger Kaaka Lynge-Larsen.
Hun har lært lektien på den hårde måde.
- Jeg mener, at jeg har haft billedet omkring i tre uger. Hvis man gerne vil undgå, at andre skal se ens billeder, skal man lade være at have dem på mobilen, siger hun.
Politiet har modtaget to anmeldelser indenfor den seneste uge med billeder og videoer som er blevet delt på de sociale medier.