Fremgang hos Arctic Umiaq Line

Kystrederiet Arctic Umiaq Line opnåede i 2011 et driftsresultat, der blev godt 4 mio. kr. bedre end budgetteret. Men kystbesejlingen kører dog stadig med stort underskud.
Skrevet af Karsten Sommer
24. februar 2012 11:39

Det kom frem på selskabets generalforsamling i onsdags, fortæller rederiets direktør, Jette Larsen, der samtidig oplyser at AUL´s driftsresultatet endte med et underskud på 8,1 mio. kr. Underskuddet dækkes af Selvstyret, hvorefter regnskabet, med en samlet omsætning på 38 mill. i 2011 ender med et rundt nul. Men da Selvstyret faktisk havde afsat 12 mio. kr. til underskudsgarantien, så har rederiet altså præsteret et resultatet der er ca. 4 mio. kr. bedre end budgetteret. Men der er langt til at rederiet kan køre med egentlig overskud: - Vi har ikke mulighed for at drive selskabet med overskud, da passagergrundlaget simpelthen er for lille, siger AUL´s direktør, Jette Larsen. En ny strategiplan for selskabet for de kommende 5 år skal dog forhåbentlig medvirke til at selskabet får så lidt underskud som mulig, oplyser direktøren. Selskabet ejes af Air Greenland og af Royal Arctic Line.