Den franske opfinder Franky Zapata lettede fra Sangatte nær Calais på den franske nordkyst og fløj de 34 kilometer til den anden side af Doverstrædet og landede i Saint Margaret's Bay nær Dover i England.
Turen tog 20 minutter og undervejs måtte den 40-årige Zapata tanke sit hoverboard på et skib.
Det er anden gang Franky Zapata forsøger turen. Første gang var den 25. juli, her måtte han opgive efter at have ramt forbi "tankstationen" på halvvejen og var havnet i vandet.
Zapatas hoverboard har fem små jetmotorer og flyver i 15 til 20 meters højde med en topfart på 140 kilometer i timen.