Fragtskib stødte på grund

Et islandsk fragtskib med gods her til landet stødte for godt en uge siden på grund i Newfoundland.
Skrevet af Mads Fisker
10. maj 2011 07:15

Skibet Reykjafoss grundstødte ved ankomsten til Argentia, men ingen mennesker er kommet noget til, ligesom der umiddelbart ikke er sket skade på skibets last, oplyser Royal Arctic Line.

Den er blevet flyttet over på et andet skib med kurs mod Island, og herfra sejles godset videre til Grønland uden forsinkelse, forsikrer Royal Arctic Line.

Det islandske shipping-firma Eimskip, der fast har chartret det 127-meter lange Reykjafoss, oplyser, at skibet er så beskadiget, at det vil være ude af drift i en længere periode.