Forventer mineboom

Den danske virksomhed MT Højgaard satser nu på at få del af opgaverne i minedriften i Grønland.
Skrevet af Noah Mølgaard
13. april 2011 09:38

MT Højgaard forventer, at der kommer mineboom i Grønland i 2011, hvor selvstyret forventer at modtage ansøgninger til tre mineprojekter.

Den danske bygge- og anlægsvirksomhed håber på at få del af de opgaver minedriften vil føre med sig, skriver Ingeniøren.

Der bliver behov for nye havne og veje, når der skal opstartes minedrift, og det er der MT Højgaard - håber på at få del at opgaverne.

- Vi har lavet en strategi og en forretningsplan for et marked, som ikke er der endnu. Det er en langsigtet plan, så vi har investeret i medarbejdere, som har dygtiggjort sig inden for råstofferne og i at forstå, hvordan mineselskaberne og efterforskerne tænker. Det er et marked, som stille og roligt har udviklet sig, siger MT Højgaards sektionsdirektør for minesektoren Joánnes Niclassen til Ingeniøren.

MT Højgaard etablerede havnefaciliteterne, da olivinminen i Seqinnersuusaq Fiskefjorden blev åbnet.