Forsvarere tager ankesag med sindsro

En afgørelse ved Østre Landsret vil ikke tjene noget andet formål end at belyse et hændelsesforløb. Sådan lyder meldingen fra en af forsvarerne i Puisi-sagen, som er skuffet og forundret over, at Grønlands Selvstyre har anket afgørelsen.
02. marts 2011 09:29

Grønlands Landsret fastslår i sin dom, at årsagen til selskabets korte, men ganske underholdende gang på jorden, overvejende skyldtes politiske brølere og ikke så meget ansvarspådragende indsats fra diverse bestyrelsesmedlemmer og projektet direktør. Men Selvstyret vil ikke slå sig til tåls med den kortfattede dom på den langvarige sag.

Selvstyret ønsker, at de juridiske aspekter omkring bestyrelsesansvar belyst, Derfor skal sagen, der alene i sagsomkostninger indtil videre har kostet Selvstyret i omegnen af 11 millioner kroner, nu omkring København.

Og det er en af de involverede advokater Nicholas Symes, der ikke har ønsket af blive interviewet, skuffet og forundret over. Specielt i lyset af sagens langvarige forløb. Han skriver i en mail til Radioavisen, at virkelighedens verden i den mellemliggende tid har overhalet den juridiske verden. Der nu ved de højere domstole i Danmark fastslået standarder for god selskabsledelse.

En afgørelse ved Østre Landsret vil nemlig ikke tjene noget andet formål end at belyse et hændelsesforløb, siger Nicholas Symes.

Han mener i øvrigt, at Selvstyret selv er årsag til Grønlands Landsrets frikendelse af samtlige sagsøgte. Selvstyret ville nemlig ganske usædvanligt ikke afgive partsforklaring og der blev ikke ført vidner. Sagen blev kun belyst af de sagsøgte.

- Derfor vækker det en vis harme, når man bagefter kommer og siger, at man vil have sagen yderligere belyst, understreger Nicholas Symes.

Men tilføjer han:

- Mine kollegaer og jeg har den juridiske vurdering, at vi står meget stærkt. Derfor tager vi sagen med sindsro.

Det er 11 år siden, at Puisiprojektet kollapsede, og det er syv et halvt år siden det daværende hjemmestyre indbragte sagen for Grønlands Landsret. Og den 3. februar i år faldt så dommen. Direktøren og samtlige sagsøgte bestyrelses medlemmer blev frikendt for deres ansvar for affæren, der kostede Landskassen omkring 22 millioner kroner. Men den dom har Selvstyret nu anket til Østre Landsret.