- Der er rigtig mange analyser om Grønland. Vi vil sikre, at viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik også analyseres fra Grønland, siger Rasmus Leander, der er leder af centeret.Foto: ILISIMATUSARFIK

Forskere vil sikre, at udenrigspolitik også bliver analyseret fra Grønland

Nasiffik skal indsamle, udvikle og formidle viden om udenrigspolitik, diplomati og lavspænding i Arktis. Vi vil sikre analyser fra Grønland og ikke bare om Grønland, siger Rasmus Leander.

Grønland er blevet hot. 

Dels på grund af klimaforandringer, og dels på grund af nye dynamikker i forholdet mellem stormagter som USA og Kina.

Politikere, journalister og forskere retter blikket mod Arktis og Grønland, men mellemregninger går ofte tabt, og derfor er der brug for at sikre viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik fra et grønlandsk perspektiv. 

Det mener en gruppe forskere fra Ilisimatusarfik, der står bag forskningscenteret Nasiffik (udkigspost på dansk, red.), som slog dørene op i sidste uge.

Fire forskere i Nasiffik

* Centerleder: Rasmus Leander Nielsen 

* Forskningsleder: Maria Ackrén 

* Ph.d.-studerende: Sara Olsvig 

* Lektor: Jeppe Strandsbjerg 

- Der er rigtig mange analyser om Grønland. Vi vil sikre, at viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik også analyseres fra Grønland, siger Rasmus Leander, der er leder af centeret.

Formålet med Nasiffik er at indsamle, udvikle og formidle viden om udenrigspolitik, diplomati og lavspænding i Arktis. 

Ja, Grønland har en udenrigspolitik

Når Rasmus Leander taler med politikere, forskere og journalister, møder han sommetider et argument, der lyder i retning af, at Grønland ikke kan føre udenrigspolitik.

I Grundloven står der da også, at arbejdet med det udenrigspolitiske er forbeholdt den danske regering og Folketinget.

Men sådan er det - ifølge Rasmus Leander - ikke i praksis. 

Inden Grønland i sin tid fik hjemmestyre blev der nemlig givet tilladelse til, at Grønland kan oprette repræsentationer i lande, der har kommerciel interesse for Grønland. 

Lige nu er Grønland ved at åbne en repræsentation i den kinesiske hovedstad, Beijing. Derudover er diplomater udstationeret i Bruxelles, Washington og Reykjavík.

Det er blandt andet i forhold til dét arbejde, at lokale forskere ifølge Rasmus Leander har en fordel.

- Vi vil kunne komme med nogle andre perspektiver, når vi ser det fra Grønland. Vi har for eksempel et godt kildenetværk i udenrigsdepartementet og på repræsentationerne, siger han.

- Når man læser analyser fra Danmark eller andre lande, synes vi ofte, at de mangler en del mellemregninger, som vi mener, at vi er bedre til at fange. 

Som et eksempel nævner Rasmus Leander en historie, der kørte i danske medier sidste år. Rusland havde anmodet om at udpege en konsul i Grønland.

Det ville være en stor nyhed, hvis altså det var sandt. 

I virkeligheden var der tale om en såkaldt honorær konsul. Det er ikke en diplomat, men en civil person, som ved siden af sit dalige arbejde repræsenterer et land, og dem er der mange af her i landet. Historien blev senere rettet.

Et udenrigspolitisk dilemma

Trods et stigende antal repræsentationer rundt om i verden, går den udenrigspolitiske udvikling i Grønland stille og roligt. Et tempo, der ikke altid flugter med resten af verden. 

USA er for eksempel i gang med en større charmeoffensiv.

Blandt andet har vores store nabo mod vest givet 93,4 millioner kroner til projekter, der skal styrke samarbejdet med Grønland - herunder på turismefronten.

Der er også postet penge i Råstofskolen i Sisimiut, og andre penge til innovation på uddannelsesområdet.

- Dilemmaet for Grønland er, at man lige så stille udvikler udenrigspolitikken over en lang årrække og deltager i flere ting internationalt. 

- Samtidig kører de her stormagtsdynamikker, som kan være svære at følge med i. Man skal passe på, at det ikke clasher.

Oftere og oftere ser vi, at hjemtagne områder også får sikkerhedspolitiske konsekvenser, påpeger Rasmus Leander.

Han nævner eksempelvis Kuannersuit-projektet i Sydgrønland, hvor selskabet Greenland Minerals ville udvinde uran som biprodukt.

- Vi håber, at vi kan hjælpe med analyser der, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, siger Rasmus Leander.

Nasiffik vil arbejde på at ansætte grønlandsksprogede forskningstalenter for på den måde at styrke det lokale forskningsmiljø.

I første omgang er centeret finansieret via den danske finanslov. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl