Forskere peger på varetransport til søs

Det vil blive endnu sværere at komme rundt i de arktiske egne, i hvert fald over land. Til gengæld bliver det lettere at transportere varer og andet med skib, lyder konklusionen på en undersøgelse, som et forskerhold fra Californien netop har publiceret i det velansete videnskabelige blad Nature.
31. maj 2011 15:24

Forskerne mener, at Nordøstpassagen i 2045 vil være åben hele året for skibstransport. Samtidig vil det blive muligt at sejle direkte fra Grønlands østkyst til Rusland og Alaska. Desuden vil Nordvestpassagen være helt åben og også den såkaldte arktiske bro, der allerede nu fungerer, fra midten af Canada, syd om Grønland til Rusland. Alt i alt vil det blive betydeligt lettere at sejle til og fra Grønland, mener forskerne.

Det er transport over land der vil give de store problemer. I Canada bliver der hvert år bygget store isveje hvorpå lastbiler og andre biler kan køre hele vinteren, for eksempel er der en isvej fra Inuvik til Tuktoyatuk hver vinter.  Det er en måde til at holde prisniveauvet nede og i det hele taget have forbindelse mellem bygder.

Disse isveje er nu i fare når klimaet bliver mildere og det vil tage lang tid og mange penge at begynde at bygge alminelige helårsveje, noget der allerede nu bliver planlangt flere steder.