Torsdag blev temperaturen på selve det antarktiske kontinent målt til 18,3 grader celsius. Det er rekord, når man ikke tæller øtemperaturerne med.Foto: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix

Forskere måler for første gang over 20 grader i Antarktis

Brasilianske forskere måler 20,75 grader i Antarktis. Og januar 2020 var den varmeste januar nogensinde målt.

For første gang nogensinde er der målt over 20 graders varme i Antarktis. Det skete, da brasilianske forskere på øen Seymour Island søndag målte 20,75 grader.

Varmerekorden er endnu ikke bekræftet af Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), skriver den britiske avis The Guardian.

Rekord på selve kontinentet

Det kommer kun få dage efter, at et argentinsk forskningscenter på verdens sydligste kontinent torsdag målte temperaturen til 18,3 grader celsius.

Utrolige og unormale varme

Der har tilbage i 1982 været målt 19,8 grader på en ø i det antarktiske område, men målingen på 18,3 grader er rekord for selve Antarktis-kontinentet.

Forskerne, der indsamler data fra fjerntliggende målestationer hver tredje dag, kalder de nye varmemålinger "utrolige og unormale", skriver The Guardian.

Varmeste januar nogensinde

- Vi ser en tendens med stigende varme i mange af de områder, vi overvåger, men vi har aldrig set noget som dette, siger forsker Carlos Schaefer.

Han arbejder på et brasiliansk projekt, der undersøger klimaforandringernes påvirkning på permafrost og biologi 23 steder i Antarktis.

Samtidig meddeler USA's organ for oceaniske og atmosfæriske studier (NOAA) torsdag, at januar 2020 blev den varmeste januar, der nogensinde er målt på kloden.

Måneden lå 1,14 grader celsius over gennemsnitstemperaturen for januar i 1900-tallet.

Man begyndte at måle og registrere temperaturer globalt for 141 år siden.

Det er 44. gang i træk, at temperaturen i januar måned ligger over gennemsnittet for 1900-tallet, skriver NOAA på sin hjemmeside.

Det er især den nordlige halvkugle, herunder Skandinavien, der har oplevet en usædvanligt varm januar.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt