Forskere har kortlagt en 60 kilometer lang "koralhave" langs vestkysten

Kortlægningen af koralområdet rejser nu spørgsmålet om, hvorvidt området skal fredes.
Koralhaven nær Toqqusaq Banke ud for Nuuk.
Koralhaven nær Toqqusaq Banke ud for Nuuk. Foto © : Grønlands Naturinstitut.
Skrevet af Jens Betak
01. juli 2020 05:30

Blødkoraller, søanemoner, søtræer, mosdyr og omkring 150 andre dyrearter bor i en såkaldt koralhave på bunden af havet ved Nuuk.

Koralområdet ligger nær Toqqusaq Banke og strækker sig over 60 kilometer hen ad en skråning på havbunden i 274 til 585 meters dybde.

Det viser en kortlægning af området, som forskere fra Grønlands Naturinstitut, University College London og Zoological Society of London har lavet.

- Jeg kan sammenligne det med en urskov på land. Det består af en masse gamle organismer, som har skabt levesteder for andre dyr, og tilsammen skaber det et komplekst habitat med stor artsrigdom, siger Martin Blicher, der er seniorforsker ved Klimaforskningscenteret, som hører under Naturinstituttet.

Koralhaven blev opdaget i 2018, og siden da har forskerne brugt tid på at kortlægge hele området. Det er blandt andet sket ved hjælp af omkring 1.200 billeder og videoer.

Fiskeri og fredning

Kortlægningen rejser spørgsmålet om, hvorvidt koralhaven skal fredes, og hvordan det vil påvirke fiskeriet i området.

- Det område, som vi har kortlagt, ligger lige i smørhullet mellem det dybe fiskeri efter hellefisk, det lidt lavere fiskeri efter rejer plus et nyt fiskeri efter torsk, siger seniorforsker Martin Blicher og vurderer:

- Det gør det selvfølgelig super relevant i forhold til de forvaltningsmæssige spørgsmål, der måtte være - både i forhold til fiskeriforvaltning og MSC-mærkning, men også generel naturforvaltning, og de konventioner, man har tilsluttet sig.

Her har Grønland eksempelvis tilsluttet sig biodiversitetskonventionen og OSPAR-konventionen, som i hovedtræk skal beskytte miljøet.

Naturinstituttet mener, at koralhaven er sårbar, fordi mange af organismerne er lang tid om at udvikle og formere sig.

Derfor mener instituttet, at Naalakkersuisut bør beskytte området ved at gøre det til et såkaldt VME-havområde (Vulnerable Marine Ecosystem).

- I den videnskabelige artikel har vi indstillet, at det bør betragtes som et VME-område, men det er i sidste ende naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, der skal beslutte, om det skal betragtes som et beskyttet område, siger Martin Blicher fra Klimaforskningscenteret.

Departementet for fiskeri oplyser til KNR, at man er begyndt at behandle spørgsmålet om fredning af området, men at det er en længere proces, hvor eksempelvis departementet for Miljø også skal inddrages.

I øvrigt siger departementschef Jørgen Isak Olsen, at der ikke foregår kommercielt fiskeri i området, så det vil næsten være "omkostningsfrit" at frede området.