Omkring 24 år efter at de to forskere Michel Mayor og Didier Queloz fandt den første planet uden for vores solsystem, får de Nobelprisen i fysik.
Det er i den grad fortjent, vurderer Christoffer Karoff, der er lektor ved Institut For Geoscience ved Aarhus Universitet.
- Det var det første skridt på vejen til at finde ud af, om vi er alene her i universet, siger han.
- I dag ved vi, at går vi ud og ser en tilfældig stjerne i vores galakse, Mælkevejen, er det sandsynligt, at der findes en eller flere planeter omkring.
Det er et resultat af deres forskning fra 1995, påpeger Karoff.
Mayor og Queloz fandt en exoplanet midt i Mælkevejen. Planeten var en gasfyldt bold på størrelse med Jupiter, den største planet i vores solsystem.
- De har banet vej for, at vi nu er klar over, at planetsystemer som solsystemet er almindelige i vores galakse, siger han.
- De har fundet ud af, at betingelserne for at finde liv andre steder i universet i høj grad er til stede. Så må næste skridt være, om vi så også finder det.
Siden 1995 er der fundet flere end 4000 exoplaneter, der er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.
Universets teoretiske rammer
Men Michel Mayor og Didier Queloz fra henholdsvis universitet i Geneve og Cambridge i England er ikke de eneste, der får Nobelprisen i fysik i år.
Også den canadisk-amerikanske forsker James Peebles bliver tirsdag hædret med den prestigefulde pris sammen med de schweiziske forskere.
Siden 1960'erne har han arbejdet med de teoretiske rammer, der i dag er afgørende for vores forståelse for universet.
Peebles har været meget vedholdende, påpeger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.
- Han har været en af de centrale personer i at udvikle en teoretisk ramme til at forstå, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet for mange år siden i Big Bang, siger han.
James Peebles er tilknyttet universitetet Princeton i USA.
