Forsker i kønssygdomme: Seksualundervisning skal tilpasses kulturen

Det kan være dejligt i akten. Det samme kan dog ikke siges om de bakterier, der følger med.

På trods af at kampagne efter kampagne har forsøgt at komme kønssygdomme som klamydia, gonorré og syfilis til livs, er det fortsat et stort problem her i landet.

Og det skyldes blandt andet, at man har trukket en vestlig, dansk model for seksualundervisning ned over Grønland, vurderer professor ved Montana State University i USA, Elizabeth Rink, der gennem 16 år har forsket i kønssygdomme i Grønland.

- Som et koloniseret land har seksualundervisningen i Grønland traditionelt set været formet af en dansk tilgang. Problemet er, at man ikke bare kan bruge en model, der muligvis har virket i Danmark, i en grønlandsk kontekst. Man er nødt til at udvikle budskaber og præventionsprogrammer, som er tilpasset det grønlandske folk, siger Elizabeth Rink.

Grønlandske værdier i seksualundervisningen

KNR har ringet til forskeren i USA i forbindelse med, at sisimiormiutterne tidligere på ugen fik noget af en besked.

I et Facebookopslag opfordrer Regionssygehuset i Sisimiut nemlig til, at folk lader sig teste for syfilis, som de skriver "er meget udbredt blandt befolkningen". 

Ifølge Sermitsiaq.AG er kønssygdommen i fremmarch i landet, og derfor opfordres alle, der tror, at de kan være smittet, til at lade sig teste.

Og selvom tests er en start, vurderer Elizabeth Rink, at det er nødvendigt at tænke i nye baner, hvis vi skal reducere spredningen af kønssygdomme. 

Ifølge hende skal familien og omgangskredsen engageres i seksualundervisningen.

- Det handler om at designe seksualundervisning, der er centreret i grønlandske værdier som familien og at tage vare på sig selv, så man kan tage vare på sit lokalmiljø. Så vi bliver nødt til at finde en måde at engagere familier og give dem redskaber til at hjælpe unge med at tage sunde beslutninger i forhold til sex, forklarer hun.

Langsigtet plan

Samtidig vurderer Elizabeth Rink, at det er vigtigt også at tænke den enkelte person ind i seksualundervisningen. 

Forskningen viser nemlig, at depression, angst og usunde parforhold hænger sammen med en risikofyldt seksuel adfærd.

- Det handler om at forsøge at forstå personen og undersøge, hvad man kan gøre i omgangskredsen, som kan hjælpe den unge person til at tage sunde beslutninger i forhold til sex, siger hun.

For at reducere smittespredningen af kønssygdomme er det derfor vigtigt, at samtalen om sex og seksualundervisning bliver tænkt ind i flere samfundslag.

- Det kan ikke kun være én indsats, hvor man beslutter sig for at uddanne en gruppe unge mennesker. Det bliver nødt til at være en koordineret indsats, hvor forskellige samfundslag og programmer er involveret over flere år, siger hun.