Forsker: Erstatningssag handler om mere end et mellemværende mellem staten og juridisk faderløse

Juridisk faderløses erstatningskrav er et vigtigt symbol på relationen mellem Grønland og Danmark, mener forsker Naja Dyrendom Graugaard.
Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn.  Foto © : 55Laney69/Flickr
26. juni 2022 11:20

Når juridisk faderløse kræver erstatning fra den danske stat, er det ikke blot et mellemværende mellem staten og den enkelte juridisk faderløse. Det har også en betydning for relationen mellem Grønland og Danmark.

Det vurderer postdoc. forsker ved Aalborg Universitet Naja Dyrendom Graugaard, der forsker i koloniale relationer mellem Grønland og Danmark. 

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- 27 juridisk faderløse kræver nu en erstatning på 125.000 kr. fra den danske regeringen. Gruppen er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl 

- En dansk erstatning repræsenterer en anerkendelse af, at Danmarks virke og praksis i Grønland har haft voldsomme menneskelige konsekvenser. Og at den danske regering tager ansvar for den skade, den har forvoldt og melder sig aktivt ind i den helingsproces, som man som juridisk faderløs er i gang med i dag, siger Naja Dyrendom Graugaard.

Tidligere på måneden sendte 27 juridisk faderløse et erstatningskrav til den danske stat på 125.000 kr. hver. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming. 

At være juridisk faderløse betyder, at man ikke har haft ret til at få fastslået, hvem ens far er. Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. 

Det er tredje gang i Grønlands historie, at der bliver rejst et erstatningskrav mod den danske stat. I 1999 fik de berørte fra Thulesagen en samlet kompensation på en halv million kroner, og tidligere på året fik de nuværende såkaldte eksperimentbørn 250.000 kr. hver i erstatning fra den danske stat. 

Erstatning af sjælden karakter

Krav om erstatning går langt tilbage i historien, hvor der eksempelvis tidligere er krævet erstatninger for slaveriet, fortæller Astrid Nonbo Andersen, der forsker i erindrings- og historiepolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier.

Men erstatningssagerne rejst fra grønlandsk side er af en mere sjælden karakter.

- Normalt ses den type sager mellem en stat og en minoritet som eksempelvis oprindelige folk i Australien. Når der er tale om et forhold mellem en tidligere kolonimagt og en tidligere koloni, som i dag udgør to selvstændige stater, er det sjældnere, at man indgår en form for forlig eller tager sagen op. Det er næsten uden fortilfælde, siger Astrid Nonbo Andersen.

En erstatning og eventuel undskyldning kan være en anerkendelse af, at der er blevet begået fejl. Men det er ikke nødvendig lig med forsoning:

- Nogle vil opleve det som en lettelse, at der endelig bliver sat et ansvar på, men for andre er det ikke nok. Hovedsagen er, at det for den gruppe, som har gennemgået overgrebene, skal give mening. Med Thulesagen blev der eksempelvis givet en form for undskyldning, men det blev ikke oplevet som nok. Det kommer an på omstændighederne, siger Astrid Nonbo Andersen fortsat.

Den danske regering skal forpligtes

I den senere tid har flere historier som spiralkampagnen og 1960'ernes bortadoptioner af grønlandske børn på tvivlsomt grundlag fået opmærksomhed i Grønland. Og ifølge Naja Dyrendom Graugaard er det vigtigt, at de historier, som viser de menneskelige konsekvenser af koloniseringen, kommer frem i lyset.

- Historierne udfordrer den gængse fortælling, som stadig eksisterer i mange historiebøger, lærerbøger og i de nationale bevidstheder, om, at Danmark har været en god og barmhjertig kolonimagt i Grønland. Historierne udfordrer glansbilledet af Danmarks virke i Grønland både før og efter kolonitiden, siger Naja Dyrendom Graugaard.

For forskeren er det vigtigt, at den eventuelle erstatning ikke blot bliver ved et pengebeløb. Derimod skal den danske regering i hendes optik også forpligte sig på handling, der rækker ud over kroner og øre.

- Erstatningssager handler om mere end blot symbolværdi. Det er vigtigt, at der også er nogle aktiv calls to action, der rækker ud over kompensationen, hvor man forpligter sig på en række handlinger, som kan understøtte det fortsatte arbejde med at reparere de konsekvenser, som kolonitiden har i dag, siger Naja Dyrendom Graugaard.

Tidligere på måneden blev Naalakkersuisut og den danske regering enige om, at der skal foretages en udredning af tiden fra Anden Verdenskrig frem til i dag i Grønland. Udredningen skal være klar til efteråret.