Forsker: Dårlig infrastruktur stor barriere for nye job i Qaanaaq

I Qaanaaq, hvor mere end hver femte er ledig, skal der tænkes anderledes lavpraktisk i kampen om at skabe nye arbejdspladser.

Det gælder også de store selvstyreejede virksomheder i byen, siger Kaare Hendriksen, der var med på sidste uges stort anlagte erhvervsseminar i Qaanaaq:

- Distriktet står over for nogle meget store tekniske og infrastrukturmæssige udfordringer. Og det er synd, siger Kaare Hendriksen, der har forsket i Qaanaaqs erhvervsudvikling sammen med lektor ved Aalborg Universitet, Birgitte Hoffmann.

Nye job i fiskeri og turisme

For især tre områder, fiskeri efter hellefisk, turisme og eksport af viden om Arktis kan skabe nye arbejdspladser, hvis infrastrukturen kommer på plads.

Men skal det blive til noget, skal de selvstyreejede, de kommunale og private virksomheder arbejde meget mere sammen for at sikre, at den også fungerer, siger Kaare Hendriksen.

For eksempel når det gælder fiskeriet. Her kan virksomhederne snildt deles om en mekaniker, der både kan reparere den bil, der skal fragte fisken til havnen og klare andre reparationer:

 - Der er ingen af virksomhederne, der har opgaver til en mekaniker. Og der er formentlig heller ikke opgaver til en privat mekaniker, der kan køre en selvstændig virksomhed i Qaanaaq. Men der er rigeligt med opgaver til en bredere uddannet mekaniker, som også kan lave de mere simple reparationer på et fryseanlæg og som kan være med til at holde elværket ved lige. Og så må man finde ud af at dele omkostningerne bag efter, lyder det fra Kaare Hendriksen.

Manglende havn en barriere

Lige nu er man ved at finde en løsning på den manglende havn. Når den kommer, får man også brug for flere anløb af skibe, når fisken skal fragtes til blandt andet butikker i Danmark.
Her skal Royal Arctic Line være mere på banen:

- Det er en af de ting, der er blevet diskuteret på erhvervsseminaret, at det er landsstyrets håb at få Royal Arctic Line til at sejle nogle gange mere om året. I øjeblikket kommer der kun to skibe om året, siger Kaare Hendriksen.

Men det selvstyreejede Nukissiorfiit skal også tænke mere lavpraktisk, for eksempel når det gælder bostedet Qeqertat, der i dag står uden strøm, siger Kaare Hendriksen:

 - Det umuliggør en indhandling derinde. Der er vi ved at undersøge, om man kan få banket et elværk op at stå og få lavet noget indhandling. For derinde kan man fiske hellefisk i to måneder længere end man kan i Qaanaaq.

Store besparelser

Kaare Hendriksen mener, at netop et øget samarbejde på tværs af virksomhederne vil spare både dem og samfundet for mange penge:

  - Ved at få tingene til at fungere bedre, ved at få udviklet nogle beskæftigelsesmuligheder, så kan vi reducere vores sociale omkostninger. Så set i et samfundsmæssigt perspektiv er der store besparelser i sådan et samarbejde på tværs, siger Kaare Hendriksen, der til dagligt er lektor ved Center for Arktisk Teknologi på DTU, Danmarks Tekniske Universitet.