Forsker: Bygdevirksomheder bør støttes

Hvis en lokal bygdevirksomhed skal lykkes, så skal tre ting spille rigtigt godt sammen: borgerne i bygden, selve produktet og så en passende hjælp fra samfundet, viser forskning.
24. maj 2014 18:05

Kåre Hendriksen gjorde i sin Ph.D.-afhandling i 2012 gjorde op med myten om, at driften af bygderne er dyrere for samfundet end byerne.

Konferencen om udvikling af mindre bosteder startede i dag andendagen med drøftelse af erhverv og levende ressourcer i de mindre bosteder i hele Grønland.

Her fortalte blandt andet KNT A/S, der producerer grønlandske råvarer til hjemmemarkedet, hvilke betingelser der skal til at opstarte en privatvirksomhed i en bygd.

For hvis en virksomhed i en bygd skal kunne lykkes, så skal tre aspekter spille rigtigt godt sammen, mener Kåre Hendriksen:

- Hvis alle tre ting spiller rigtig godt sammen: Menneskene, ressourcerne og samfundets støtte til bygden, så kan mange bygder fungere godt, og de kan blive selvforsørgende og samtidig give god opvækst til børnene, siger Kåre Hendriksen, der i går fremlagde resultaterne af sin forskning om bygdernes fremtidsmuligheder.

Og han støttes af direktøren for KNT A/S, der har bygdeanlæg i Niaqornat og Qaarsut:

- Det er helt rigtigt. Det er yderst nødvendigt, at en virksomhed i en hvilken som helst bygd støttes af bygdebefolkningen og af samfundet generelt, siger Mikael Petersen og fortsætter:

- For vi ved, at vi især i bygderne ikke har så mange midler til rådighed. Det er derfor yderst nødvendigt, at de tre aspekter spiller rigtigt godt sammen, så vi kan være med til at øge økonomien i samfundet, siger Mikael Petersen.

Kåre Hendriksen mener, man må overveje hvad der er bedst? At samfundet bruger penge til passiv forsørgelse eller til et produktionsanlæg i en bygd:

- I stedet for at kigge på om det giver overskud for den enkelte virksomhed, er vi nødt til at se på det som en samfundsanalyse. For hvad er bedst? At vi bruger penge til at give folk passiv forsørgelse i en by, hvor de sidder arbejdsløse, eller at vi giver nogle penge til at lave et produktionsanlæg i en bygd, som gør, at bygdebefolkningen stort set kan dække deres egen indkomst gennem det og kun få en lille smule tilskud den anden vej. Derfor er det farligt, at bare sige, at det skal kunne løbe rundt i sig selv, siger Kåre Hendriksen og fortsætter:

- Der må vi huske, at vi til hjemmemarkedet faktisk konkurrerer med det europæiske marked, som giver enorm meget støtte til hele landbrugsområdet i EU. Derfor bliver det en unfair konkurrence. Vi er også nødt til at give støtte til fødevareproduktionen i Grønland, ellers kan hjemmemarkedet ikke klare sig, siger Kåre Hendriksen.

Udover debatten om bygdeanlæg, fremlagde Realdania også Ilimanaq-projektet for deltagerne i bygdekonferencen.