En grøn plet løser problemerne i Qaarsut lufthavn
Air Greenlands helikoptere, der blev taget i brug i 2021, flyver hurtigere end deres forgængere, og det betyder stærkere motorer.
Qaarsuts landingsbane er ikke asfalteret - banen er blot dækket af sand og grus. Derfor bliver sand og småsten hvirvlet rundt i luften og ender i helikopterens motor, når de lander og letter, og det giver selvsagt tekniske problemer.
LÆS OGSÅ Qulimiguullit sukkanerugaluarlutik sermernartumi taartumilu timmisinnaanngitsut
- På grund af probelmer med sten og sand, er der blevet anlagt kunstgræs på den del af landingsbanen, hvor helikopteren lander, siger naalakkersuisoq for infrastruktur, Siumuts Erik Jensen til KNR.
Inden kunstgræsset blev anlagt, endte de tekniske problemer med aflyste flyvninger.
Stærkere stof
Kunstgræsset på landingsbanen er 30 gange 30 meter og er ikke det samme som kunstgræs på for eksempel fodboldbaner, oplyser Mittarfeqarfiit til KNR.
Kunstgræsset, som helikopterne kan lande på, er lavet af et stærkere stof og ikke sådan lige at ødelægge - heller ikke under snerydning om vinteren.
LÆS OGSÅ Kullorsuarmioq er skuffet over nye helikoptere: Det bliver ikke meget anderledes
Trafikstyrelsen i Danmark har midlertidigt godkendt løsningen med kunstgræs-landingsbanen - godkendelsen bliver givet to år ad gangen.
- Det har været nødvendigt med en hurtig løsning, og den er nu midlertidigt godkendt, siger Erik Jensen
Undersøger
Men dagene går, og en dag vil den midlertidige godkendelse ikke gælde mere. Naalakkersuisut er derfor nu i gang med at undersøge en mere holdbar og langsigtet løsning.
- Vi er ved at undersøge om landingsbanen eventuelt skal asfalteres, og hvad det vil koste, siger Erik Jensen.
Mittarfeqarfiit oplyser, at brugen af kunstgræs som landingsbane har været almindeligt det sidste årti i andre lande.