Fornyet debat om kremering

Et lovforslag skal bane vejen for, at der kan etableres en række krematorier rundt omkring i landet.
Skrevet af Jonas Fievé
17. december 2015 07:32

Som det er i dag er ligbrænding ikke muligt, men ønsket er der, og det er muligvis stort, fremgår det af bemærkningen til lovforslaget, skriver avisen AG.

Inatsisartut har så sent som i 2012 behandlet emnet. Dengang foreslog familieudvalget, at Naalakkersuisut skulle udarbejde en redegørelse om muligheden og de økonomiske aspekter, der forbundet med krematorierne.

I dag er det meget dyrt, hvis en afdød skal kremeres. For det kræver nemlig, at den afdøde transporteres til Danmark i en zinkkiste, som koster op mod 15.000, herudover kommer også fragtudgifterne, skriver AG.

Efter planen skal Inatsisartut tage stilling til forslaget i 2016.