Formanden for NUSUKA benægter ikke situationens alvor

Formanden for arbejdsgiverorganisationen NUSUKA, Gerth B. Lynge kommenterer nu direktør Ole Aggo Markussens afgang i protest mod driften af organisationen. Og Gert B. Lynge benægter ikke, at situationen er alvorlig. Medlemstallet er faldende og den økonomiske situation ser sort ud. Men Nusuka vil ikke fusionere med Grønlands Arbejdsgiverforening. - Vi kan selv varetage medlemmernes konflikter med diverse instanser, siger Gerth B. Lynge, og han mener også, at arbejdsgiverorganisationen trods det svigtende medlemstal stadig har mulighed for indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken.
Skrevet af Oline I. Olsen
28. august 2009 10:01

- Det de kan være sikker på nu, det er at alle medlemmernes henvendelser vil blive besvaret, i og for sig at jeg vil sidde på kontoret. Ellers så er der viderestilling og så har vi fax og mail, der vil komme op at køre senest på mandag, Det siger NUSUKAs formand Gerth B. Lynge om, hvorvidt organisationen kan varetage medlemmernes interesser. Igår kom det frem fra den tidligere direktør for NUSUKA, Ole Aggo Markussen, at organisationen kun havde lidt over 20 betalende medlemmer tilbage, og at der derfor mangler grundlag til organisationens videre eksistens. NUSUKAs formand fornægter heller ikke faldende medlemdstal eller dårlig økonomi, men han vil alligvel gerne styrke organisationen igen, som bestyrelsen har ønsket under det sidste møde.

- Det er så min første opgave at få reetableret økonomien i NUSUKA og medlemsskaren.

Hvordan ser NUSUKAs økonomiske situation ud lige nu?

- Den er ikke god nu, det bliver så min første opgave at få den op at køre igen og stærkt inden for kort tid. Og det magter jeg og det agter jeg at gøre. Selvom det ser sort ud for NUSUKA lige nu, er der fortsat brug for arbejdsgiverorganisationen, mener Gerth B. Lynge. OG om Nusuka kan blande sig i det grønlandske arbejdsmarkede, siger Gerth B. Lynge klart ja.

- Ja, det kan vi sagtens. Vi har altid været gode til at blande os i forskellige råd og kompetanceudvalg. Og i at få fremført det der er bedst for det grønlandske erhvervsliv, siger Gerth B. Lynge.Den tidligere direktør Ole Aggo Markussen anbefalede ellers bestyrelsen i NUSUKA til at fusionere med GA. Men bestyrelsen frygter at NUSUKAs medlemmer vil blive overset efter fusionen.

- Det vi er bange for er, at de små og mellemstore selskaber bliver glemt i GA. GA har nogle store selskaber, blandt andet nogle udefra under sig. Og det kan så medføre at vores medlemmer ikke bliver hørt. Og i fremtiden skal vi sigte på at kunne løfte alle opgaver med selskaber der er ejet i Grønland, siger Gerth B. Lynge.