Formanden for Naalakkersuisut havde fået besked om kærestens ansættelse

Den tidligere Naalakkersuisoq for Fiskeri Karl Lyberth fortæller til AG, at han havde orienteret chefen om ansættelsen af hendes kæreste. Aleqa Hammond har udtalt flere gange, at hun ikke vidste noget, og at hun ikke havde noget med sagen at gøre.
Skrevet af Nina-Vivi Andersen
15. januar 2014 10:14

- Jeg orienterede Aleqa, om at Tom Ostermann var én af kandidaterne til at blive min personlige rådgiver. Men hun ville ikke blande sig i ansættelsen, det var min egen afgørelse, siger Karl Lyberth.

Tom Ostermanns ansættelse er blevet stærkt kritiseret af flere sider for at være stærkt nepotistisk, da Tom Ostermann jo er samlever med formand for Naalakkersuisut.

Hvis Aleqa havde blandet sig i sagen og frarådet ansættelsen af sin kæreste, ville Karl Lyberth måske gjort noget andet.

- Jeg vil nok have fortaget en anden vurdering af situationen. Men sket er sket, og det kan ikke laves om, siger den tidligere naalakkersuisoq for fiskeri.

Ansættelsen har haft nogle konsekvenser for den tidligere fiskeriminister. Han valgte at trække sig tilbage som naalakkersuisoq for fiskeri lige efter sagen, selvom han elskede sin stilling, besluttede han at forlade ansvaret. 

- Desværre blev jeg nød til at forlade mit arbejde, som jeg var rigtig, rigtig glad for. Der er ikke så meget andet at sige til det, siger Karl Lyberth.