Formand: RG's image skal dyrkes

Royal Greenlands ledelse skal i første omgang bygge videre på selskabets meget stærke image. Den næste opgave for bestyrelse bliver, at ledelse i, at få bragt gælden til Selvstyret ned.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
23. februar 2010 15:53

Det siger den nye formand Grønlands største virksomheds bestyrelse, Niels de Coninck-Smith:

- På personlig plan er jeg både dybt beæret og glad for at få den her chance, siger Niels de Coninck-Smith. Naalakkersuisut skød i sommer en halv milliard kroner i Royal Greenland, da kreditorerne på det tidspunkt bankede på døren efter deres penge. Halvdelen af pengene skal Grønlands største virksomhed med tiden betale tilbage. Den ny bestyrelsesformand er da også glad for ejernes støtte:

- Jeg er glad for Selvstyrets støtte til Royal Greenland. Nu skal vi bare vise, at Royal Greenland fortjener den støtte, siger den nye bestyrelsesformand.

Men bortset fra den store opgave med at afdrage selskabets gæld, er der ifølge formanden en spændende tid forude for Royal Greenland.

- Royal Greenland har en god varemærke. De varer der bliver oparbejdet i Grønland er attraktive i verden og er meget indbringende for virksomheden. Det må man bygge videre på. Virksomhedens image er meget stærkt, og jeg tror at andre lande er misundelige, at man har de varer som Royal Greenland har. Mener Niels de Coninck-Smith.

Det første punkt for den nytiltrådte formand bliver altså, at få så meget som muligt ud af Royal Greenlands varemærke.

Det næste punkt bliver, at implementere den femårsplan, som virksomheden allerede har lavet, og som lå til grund for, at Selvstyret har skudt penge i Royal Greenland.

- Min opgave er at støtte ledelsen, som allerede er godt i gang med at udvikle og implementere femårsplanen.

Den 54-årige Niels de Coninck-Smith har en lang karriere i det danske erhvervsliv bag sig. Han har været administrerende direktør i medicinalfirmaet Ferrosan, været medejer af konsulentfirmaet McKinsey og Co. Og nu besidder en række bestyrelsesposter i erhvervslivet. Men formandsposten i Royal Greenland er hans første udfordring i det grønlandske erhvervsliv.

- Vi taler her om, at man har valgt en traditionel professionel person til jobbet, som ikke er en del af fortiden i virksomheden. Slutter Niels de Coninck-Smith.