Forfatter udfordrer den herskende fortælling om Danmark og Grønland
Det er over 10 år siden, at Anne Kirstine Hermann for første gang hørte om 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951.
Børnene skulle lære dansk og komme tilbage som rollemodeller, de såkaldte eksperimentbørn.
Historien om børnene udviklede sig til en undren, der bed sig fast i den unge journalist. Det var i 2009, da hun i en kort periode arbejdede i KNR.
Hun spurgte sig selv: Hvorfor havde Danmark egentlig interesse i eksperimentet?
Spørgsmålet blev begyndelsen på en årelang rejse gennem arkiver og tusindvis af dokumenter for at finde svar på spørgsmålet. Arbejdet kulminerede i går, da hun udgav bogen "Imperiets Børn".
LÆS OGSÅ Danmark beskyldes for urent trav i fastholdelse af Grønland
Her beskriver Anne Kirstine Hermann, hvordan reformer i 1950'erne, som blandt andet skulle assimilere grønlændere til dansk kultur, var motiveret af Danmarks territoriale interesser.
Og dermed sætter journalisten spørgsmålstegn ved den herskende fortælling om Grønland og Danmark:
- Først og fremmest er bogen et opgør - måske primært i Danmark - med billedet af, at de reformer, der blev gennemført i 50'erne, var motiveret af dansk humanisme og godhjertethed. Det er den fortælling, der er hernede (i Danmark, red.).
- Fra højeste sted var motivationen danske territoriale interesser, siger Anne Kirstine Hermann i et interview med KNR.
Fra koloni til dansk landsdel
"Imperiets Børn" tager læserne med på en detaljeret rejse i tiden op til, at Grønland gik fra at være en koloni til at blive et amt i Danmark. Det skete ved grundlovsændringen i 1953.
Danmark bliver i bogen beskyldt for at tilbageholde vigtige oplysninger for den grønlandske befolkning og give vildledende informationer til FN's generalforsamling.
Henrik Kauffmann underskriver FN-pagten på Danmarks vegne den 26. juni 1945. Foto: Arkiv, Imperiets Børn
Et af omdrejningspunkterne er en FN-pagt, der var skyld i, at den danske ret til Grønland var i fare. Pagten fastslog nemlig, at medlemslande med kolonier skulle hjælpe dem med at udvikle selvstyre og danne frie politiske institutioner.
Derfor udtænkte Danmark i slutningen af 1940'erne det, som forfatteren kalder lidt af en "genistreg":
Danmark skulle anerkende, at Grønland var en koloni. Men fremfor at give Grønland selvstændighed, skulle Danmark gøre Grønland til en ligestillet del af Danmark. På den måde kunne Danmark nemlig argumentere for, at øen ikke længere var en koloni.
Med andre ord skulle Grønland udvikles til at ligne en hvilken som helst anden landsdel i Danmark så meget, at FN ville godkende, at man indlemmede territoriet i Danmark, skriver Anne Kirstine Hermann.
- Men tog grønlænderne imod tilbuddet om at blive indlemmet i Danmark, ville deres ret til uafhængighed bortfalde.
- Behændigt nok blev de grønlandske landsrådsmedlemmer ikke indviet i den del af sagen, skriver Anne Kirstine Hermann.
En speget sag
Forfatteren peger på flere punkter i beslutningsprocessen, der gør den danske indlemmelse af Grønland til en "speget sag".
For det første fremhæver hun, at den danske regering lod FN forstå, at det daværende grønlandske landsråd selv havde et generelt ønske om, at Grønland skulle knyttes tættere Danmark gennem en paragraf i Grundloven.
Hans Hedtoft (i midten) og skibsbesætning under Grønlandsrejsen i 1948. Foto: Arkiv, Imperiets Børn
Men det var faktisk den daværende statsminister Hans Hedtoft (S), der tog det op, påpeger Anne Kirstine Hermann.
Derimod havde de grønlandske delegerede i det daværende Rigsdagen udtrykkeligt bedt om lov til at undersøge holdningen hjemme i landsrådet - en bøn, som danske politikere ifølge bogen valgte at overhøre.
For det andet sagde regeringen til FN, at grønlænderne kendte til de mange muligheder, som FN-pagten gav dem. Altså løsrivelse og hjemmestyre. At beslutningen blev taget på et oplyst grundlag.
Men forfatteren har blandt andet gennemtrevlet grønlandske aviser og den daværende debat i landsrådet, og hun konkluderer, at der ikke er noget, der tyder på, at grønlænderne kendte til de her rettigheder.
Et andet kritikpunkt handler om den rådgivning, som den danske regering fik om den omtalte genistreg. To anerkendte forskere blev den gang bedt om at vurdere situationen:
- Der sagde den ene, der var professor i offentlig forvaltningsret, at det var ok, men den anden professor sagde, at det rigtige at gøre ville være at give Grønland hjemmestyre, siger Anne Kirstine Hermann.
Den anden professor var Alf Ross, en dansk jurist og professor i folkeret. Hans vurdering blev de grønlandske politikere dog ikke gjort bekendt med.
Det sidste punkt, forfatteren nævner, er, at de daværende politikerne kun fik to dage til at beslutte sig for, om de ville gå med til indlemmelsen i Danmark.
Historiker genkender billedet
Den grønlandske historiker Jens Heinrich, der blandt andet har skevet en bog om det moderne Grønland, er enig i, at Danmark holdt ting skjult for grønlænderne i forhandlignerne:
- Man kan i hvert fald sige, at Danmark havde klare interesser i at fastholde Grønland som en del af riget. Det her viser jo også, at Danmark kørte et fordækt spil, hvor man ikke fremlagde alle handlingsmuligheder overfor grønlænderne.
Og det er en underbelyst del af historien, understreger han.
Men ifølge hans forskning arbejdede en stor del de grønlandske politikere også for at modernisere Grønland efter vestligt forbillede op til grundlovsændringen.
Den grønlandske historiker er heller ikke overbevidst om, at Grønland på daværende tidspunkt reelt var i en situation, hvor hjemmestyre var muligt. Mange grønlandske politikere havde dog et mål om at være mere selvstyrende.
Fra børn, til modernisering, til FN
Nu er det godt 11 år og tusindvis af dokumenter, siden Anne Kirstine Hermann hørte om eksperimentbørnene første gang.
Og det, der startede som en undren, endte altså et helt andet sted.
Forklaringen på eksperimentet fandt hun i de reformer, der blev gennemført i 1950'erne. Men reformerme rejste nye spørgsmål, for hvorfor gik man i gang med at modernisere Grønland i 1950'erne, spurgte hun sig selv.
- Så var det, at jeg fandt ud af, at det i høj grad hang sammen med presset fra FN om at afkolonisere Grønland, siger Anne Kirstine Hermann.
- Og at den danske stat ved at reformere Grønland, modernisere Grønland og danisere Grønland kunne argumentere over for FN, at Grønland ikke var en koloni, men skulle indlæmmes.
Hvad der nu skal ske, og om sagen bør få konsekvenser, ønsker journalisten ikke at give sit bud på:
- Min rolle er at lægge kendsgerningerne frem, og hvad det skal have af betydning, vil jeg holde mig ude af.
