Forebyggelse af hash og alkohol på dagsordenen

Kommuneqarfik Sermersooq arrangerer i dag et debatmøde i Nuuk. Unge over 15 år og deres forældre er inviterede.
Skrevet af Mads Fisker
18. november 2010 09:18

Cafémødet lægger op til debat om rusmidler.

Der vil være oplæg om alkohol og hashs påvirkning af både den fysiske og den psykiske sundhed, og bagefter vil debatten blive givet fri. Kommunens mål er at få inddraget borgerne i den forebyggende indsats. Og udover oplæg og debat byder eftermiddagen på ikke nærmere specificeret underholdning og naturligvis kaffe.

Arrangementet foregår fra klokken 13 til 17 i forsamlingshuset.