Forbrugerpriserne fik et hak opad

Grønlands Statistik har offentliggjort forbrugerpristallet pr. 1. januar i år. Og det viser en samlet stigning på 1,7 procent eller noget lavere end årsstigningen pr. 1. juli 2010, hvor forbrugerpriserne røg i vejret med 2,3 procent.
05. april 2011 06:00

Det er blandt andet fødevarepriserne, der med til at sætte gang inflationen. På internationalt plan udvikler priserne på en række fødevarer sig voldsomt, og samtidig vægter fødevaregruppen tungt i opgørelsen af forbrugerpristallet. De indgår med hele 24,1 pct.

Det er også som følge af de dyrere fødevarer blevet dyrere at gå ud af spise. Restauranterne har samlet set løftet priserne med 2,4 pct.

Udgifterne til boliger steg med 1,1 pct. i andet halvår sidste år - specielt som følge af de højere huslejer i den offentlige boligmasse.

Derimod er der prisfald børnepasning. De ændrede takstbetalinger rundt om i kommunerne har medført et fald i udgifterne til børn på 10,5 pct.

Samtidig er priserne på det, der i forbrugerindekset kaldes fritid og kultur faldet med 1,1 pct. Blandt andet som følge af faldende priser på radio- og tv-apparater.

Sammenlignet med pristalsudviklingen i Danmark er vi dog her i Grønland sluppet nådigt.

Mens vores inflation holder sig på en moderate 1,7 procent, måtte danskerne lidt dybere i lommerne med en inflation på 2,7 i løbet af det seneste år.