Folketingsmedlem: Drop olien og få kompensation

Grønland bør lade olien blive i undergrunden og i stedet få kompensation til at lade olien blive dernede. Sådan lyder det fra Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten, der vil bede den danske regering om at undersøge og arbejde for en international aftale med Grønland.
Skrevet af Naimah Hussain
20. juni 2011 05:25

Han henviser til Ecuador der i  2010 fik en aftale med FN om at lade olien bliver under regnskoven, og i stedet modtage en kompensation på 19 milliarder kroner årligt. Et beløb der svarer til halvdelen af de forventede indtægter ved olieudvindingen.

- Jeg vil spørge den danske regering, om der kan arbejdes for at få en international aftale med Grønland om en kompensation ligesom latinamerikanerne i dag får af FN, siger Per Clausen til Sermitsiaq.ag.

Han understreger overfor avisen, at han respekterer Grønlands suverænitet, men alligevel gerne vil råde til, at man helt undlader at udvinde gas og olie.