Folk i Paamiut kræver handling omkring misbrugte og krænkere

Folk i Paamiut der har været udsat for seksuelle overgreb appelerer nu om større opmærksomhed for deres situation, og brugte det ny landsstyremedlem for familier, Agathe Fontains besøg i Paamiut i forrige uge, som anledning til en demonstration for deres synspunkter.
08. juli 2009 12:11

I går fortalte vi i radioavisen, at rådgivningslinjen 141 - Tasiorta, siden starten havde haft 108 henvendelser fra folk, som søgte rådgivning omkring seksuelle overgreb. Tallene viser et stort behov for et fortsat arbejde omkring følgerne af seksuelle overgreb. Det mener Paamiuts lokal forening for seksuelt misbrugte 'Kialaaq' også. Foreningen arrangerede en demonstration i forrige uge, i forbindelse med med landsstyremedlemmet for familier, Agathe Fontains besøg i byen.

- Årsagen til vores demonstration er, at vores vilkår som seksuelt misbrugte ikke er tilfredsstillende. Vi har i mange år kæmpet uden store resultater, og derfor vil vi gøre de nyvalgte politikere opmærksom på en vigtig opgave de har omkring det spørgsmål, siger formand for Kialaaq Isak Josenius Thorsen.

- Den vigtiste opgave for politikerne er at skabe et behandlingssted for seksuelt misbrugte og ikke mindst at krænkeren først kommer ud af anstalten, efter at have fået behandling. For som vi kender det i dag, kommer krænkeren hurtigt ud i samfundet igen på prøveløsladelse uden at have fået behandling. Og ofrene får for det meste heller ingen behandling, siger Isak Josenius Thorsen.

Foreningen Kialaaq blev stiftet i november sidste år og medlemsantallet er over 60. I takt med at flere kommer frem, og fortæller om det misbrug de har været udsat for, stiger behovet for behandling.

-Vi er utilfredse med vores vilkår fordi vi mister flere og flere som går bort i forbindelse med selvmord. Vi kan ikke acceptere dette. Vi går alle igennem disse følelser når vi går grassat med smerterne, siger Kialaaqs formand Isak Josenius Thorsen som i øvrigt deler Tasiortas udmelding om, at de ser frem til at samarbejde med det nye Naalakkersuisut om intensivering og forbedring af behandlings- og støttemuligheder for de berørte.