Folk i Nuuk om genåbning: Vi bliver her i sommerferien

Mette Frederiksen vil blive i Grønland i sommerferien. Hun er usikker på corona, karantæne og restriktioner i Danmark.
- Vi har besluttet, at vi ikke vil holde ferie i andre lande, siger Mette Frederiksen. Foto © : Karline Platou / KNR
Skrevet af Karline Platou
10. maj 2021 05:42

Selvom Grønland har åbnet op for indrejse fra udlandet er folk i Nuuk stadig usikre på, om de vil tage ud af landet i sommerferien.

Det er i hvert fald sådan tre lærere på en skole i Nuuk har det. De har aflyst deres rejse til blandt andet Danmark.

 

Foto © : Karline Platou / KNR

Foto: Karline Platou

 

- Vi har udsat vores ferieplaner til udlandet siden sidste år. Vi skal jo selv betale for karantænen. Det vil vi ikke, og i stedet tager vi til Aasiaat.

- Da pandemien startede, besluttede vi, at vi ikke vil holde ferie i andre lande. Især fordi corona har spredt sig meget hurtigt, siger Mette Frederiksen, der er lærer på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk.

Jørgen Steenholdt og hans kone har også ændret deres planer på grund af coronakrisen.

 

Foto © : Karline Platou / KNR

Foto: Karline Platou

 

- Vi plejer at holde ferie i Danmark om sommeren, men vi har nu ændret vores måde at holde ferie på. Vi skal flyve til Kangerlussuaq, og derfra skal vi vandre til Sisimiut. Derfra skal vi videre til Aasiaat og Qasigiannguit og besøge vores familier, siger han.

- Men vi vil fortsat tage til Danmark for at holde ferie, når forholdene i forbindelse med coronapandemien falder til ro i fremtiden, siger Jørgen Steenholdt, der også er lærer på skolen.

Susanne Jørgensen har returneret sine flybilletter til hele familien. 

 

Foto © : Karline Platou / KNR

Foto: Karline Platou

 

- Begrundelsen er, at der stadigvæk er grænser for, hvor mange mennesker må samles, og at der ikke er lukket helt op for forlystelser og lignende. Derfor har vi bare besluttet os for at blive her.

Hvad skal i så lave her?

- Min ældste børn og min samlever skal for eksempel prøve at padle i kano inde i fjorden, så har vi snakket lidt om at tage til Kapisillit og måske også Qoornoq, siger lærer Susanne Jørgensen.