Fodboldlandstræner: - B-67 er igen guldfavorit

Herrernes landstræner i fodbold peger på sidste års mestre B-67 fra Nuuk som GM-favoritter. Se kamp-programmet
Skrevet af Per Andersen
11. august 2011 09:06

- B-67 fra Nuuk spiller flot fodbold, og de har en god spillestil, siger Tønnes O.K. Berthelsen til KNR.
Der er nu trukket lod til fodbold GM for herreseniorer, der starter på søndag i Sisimiut.

Tønnes O.K. Berthelsen mener, at sidste års sølvvindere G-44 fra Qeqertarsuaq kan forvente kamp til stregen i dette års GM, fordi holdet ikke havde haft nogle gode modstandere under kvalifikationsrunden i Nordgrønland. Han mener at G-44 indtil videre kun har spillet "hyggefodbold", som han selv udtrykker det. Men han mener dog at begge finalister fra sidste år er favoritter til at spille den sidste kamp i Sisimiut.

- GM's store overraskelse er at et hold som Nagdlunguak´ fra Ilulissat ikke har kvalificeret sig til slutrunden, og det kan måske hænge sammen med at deres spillere i år havde skiftet til lokalrevalerne fra I-69, siger Tønnes O.K. Berthelsen.

Både T-41 fra Aasiaat og Nagtoralik fra Paamiut, har kvalificeret sig til slutrunden efter mange års fravær. Landstræneren er spændt på, at se hvad de to hold kan opnå ved dette års mesterskab.

- Og de andre hold som jeg ikke nævner her skal bare give den hele skalden, siger landstræner Tønnes O.K. Berthelsen.