I august 2017 blev omkring 740.000 rohingyaer tvunget til at flygte til nabolandet Bangladesh af en brutal militæroffensiv mod deres område. Her sluttede de sig til 200.000 andre rohingyaer i en flygtningelejr.Foto: Rafiquar Rahman/Reuters/Ritzau Scanpix

FN: 600.000 rohingyaer i Myanmar er i fare for folkedrab

Risikoen for folkedrab er fortsat høj for de rohingyaer, der endnu befinder sig i Myanmar, konkluderer FN.

De rohingya-muslimer, der ikke er flygtet fra Myanmar, er i "alvorlig fare for at blive udsat for folkedrab".

Det er desuden fortsat "umuligt" at vende hjem for den ene million rohingyaer, som er blevet fordrevet fra Myanmar.

Sådan lyder advarslen fra et hold af FN-efterforskere mandag aften dansk tid.

FN's undersøgelsesmission i Myanmar konkluderede sidste år, at det kunne betegnes som et folkedrab, da Myanmars militær i 2017 fordrev mænd, kvinder og børn fra deres hjem og deres landsbyer.

Samtidig anbefalede FN-efterforskerne, at højtstående generaler i Myanmars militær - herunder også hærchef Min Aung Hlaing - skulle retsforfølges.

Rohingyaerne er et muslimsk mindretal fra Myanmar. Her er de blevet anset for at være illegale indvandrere, selv om de har levet i landet i mange generationer.

I august 2017 blev omkring 740.000 rohingyaer tvunget til at flygte til nabolandet Bangladesh af en brutal militæroffensiv mod deres område. Her sluttede de sig til 200.000 andre rohingyaer i en flygtningelejr.

Men ifølge FN lever de omkring 600.000 rohingyaer, der fortsat befinder sig i Myanmar i delstaten Rakhine, under forværrede og elendige forhold.

- I Myanmar næres muligheden for folkedrab stadig, og rohingyaerne forbliver i alvorlig risiko for folkedrab, skriver efterforskerne i deres endelige rapport mandag.

Rapporten ventes at blive fremlagt i sin fulde længde for FN's Menneskerettighedsråd i Geneve tirsdag.

Efterforskerne konkluderer videre, at Myanmar "benægter sine ulovligheder, destruerer bevismateriale og nægter at udføre efterforskninger" i forbindelse med landets behandling af rohingyaerne.

Derudover "rydder" og "beslaglægger" Myanmar de landområder, som rohingyaerne er blevet fordrevet fra, ligesom at myndighederne i Myanmar er begyndt at bygge nye bygninger i områderne, konkluderer efterforskerne.

/ritzau/AFP

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt