Flere unge fuldfører deres uddannelser

Flere og flere grønlandske studerende i Københavns området gennemfører deres uddannelser og vælger derefter at komme hjem til Grønland for at arbejde.
Foto © : KNR
Skrevet af Apollo Jeremiassen
09. juli 2015 13:27

 

Det fortæller en glad uddannelsesvejleder i Det grønlandske Hus i Løvstræde i København, Pia Rosing Heilmann.

 

- I 2014 blev 57 studerende færdige med deres uddannelser, det er lige fra en suppleringsuddannelse og andre højere uddannelser. Og rigtig mange af dem er vendt tilbage til Grønland for at arbejde.

 

Siger uddannelsesvejleder i Det grønlandske Hus i Løvstræde i København, Pia Rosing Heilmann.

 

Ud af de 57 studerende i Københavnsområdet, som blev færdige med deres uddannelser sidste år, er det kun 14 som er blevet udenlandsistedet for at tage flyveren tilbage til Grønland. Og det er der forskellige årsager til, fortæller Pia Rosing Heilmann.

 

- Jamen, det er sådan set ikke engang noget med, at de ikke vil vende tilbage til Grønland for at arbejde. De gør de højt sandsynligt om et eller to år, fordi flere af dem har faktisk valgt at læse videre i Danmark. For eksempel, dem der er færdige med en bacheloruddanelse har valgt at at går videre med en kandidatuddannelse så de får en højere uddannelse, siger Pia Rosing Heilmann.

 

Antallet af aktive studerende på de videregående uddannelser både i og udenfor Grønland de seneste ti år er stødt stigende. Især er de mellemlange videregående uddannelser er populære, viser tallene fra Grønlands Statistik for 2014.

 

I 2014 var der således 1.294 aktive studerende på videregående uddannelser, heraf godt 800 at finde på en grønlandsk uddannelses institution og knap 500 udenfor Grønland, altså i Danmark og andre steder i verden.

 

I andre grønlandske huse i Danmark er vejlederne også glade for de mange færdiguddannede unge grønlændere. Det Grønlandske Hus i Odense skrev på deres hjemmeside, at i 2014 blev 18 unge færdige med deres uddannelse. Og det er lige fra jurastuderende til social- og sundhedsassisistenter.

 

Hvor mange der søger til højere- og videregående uddannelser i Grønland og Danmark for i år, offentliggøres i slutningen af juli.