Flere og flere fiskere og fangere sikrer sig mod arbejdsskader

Selvstændige fiskere, fangere og fåreholdere har siden 2011 selv skullet sørge for at være forsikret mod arbejdsskader, og det har fået antallet af forsikringer mod netop arbejdsskader til at stige betragteligt.
Skrevet af Peter Troelsen
13. januar 2014 10:51

For de selvstændige er antallet af forsikrede steget med 17 % fra 2012 til 2013 og stigningen af medarbejdere, som arbejdsgiverne har forsikret er i samme periode steget med hele 39 %. Det glæder chefen for Center for Arbejdsskader.

- Det er meget positivt at se den fremgang, for vi kommer ikke udenom, at fiskere og fangere har et relativt farligt erhverv. De er som selvstændige ikke automatisk forsikrede mod arbejdsskader, så det er godt, at se, at de sikrer sig selv og familien økonomisk, fastslår Kristina Nordby-Rachlitz.

Fiskerne og fangerne kan selv tagne en forsikring på gruppeforsikring.gl, og Center for Arbejdsskader tager sidst på sommeren på oplysningskampagnetur på kysten syd for Nuuk.

- Fra 1. august besøger vi Vestkysten syd for Nuuk, for at oplyse om ’Gruppeforsikring, der er en statsligt finansieret forsikringsordning for fiskere, fangere og fåreholdere’. Vi ønsker, at flere vil se fordelene ved at sikre sig selv og tegne en forsikring, fortæller chefen for Center for Arbejdsskader i Grønland Kristina Nordby-Rachlitz