Flere fiskere skal hugge deres fartøjer op
Det seneste år har blot fem fiskere søgt om at få hugget et udtjent fartøj op, og to af dem opfyldte endda ikke kravene for tilskud. Dermed virker en blot ét år gammel lov ikke efter hensigten, men det vil der nu blive lavet om på.
- Vores håb er selvfølgelig, at vi skal køre hurtigere med vores tilpasning af det kystnære fiskeri. Loven er jo meget ny, og indtil nu har vi kunnet se, at der har været for få, der har haft mulighed for at opfylde lovens krav, og derfor har vi skruet lidt op, siger naalakkersuisoq for fiskeri, Ane Hansen.
I dag er det således et krav, at man skal have forsikret sit fartøj for at få støtte til at hugge det op. Men det vil et enigt Inatsisartut nu gøre op med, så en uvildig vurderingsmand i stedet kan fastsætte en værdi, som man så vil kunne søge om offentlig støtte på baggrund af.
Muligheden skal altså øge interessen for at vælge ophugning, men i oppositionen frygter både Atassut og Siumut, at den vil blive kvalt af, at der er lagt op til, at udgifter til en sådan vurdering skal betales af fiskerne selv.
- Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt, at fiskerne alene skal betale regningen for den uvildige vurderingsmand. Hvis man tager et fartøj i Upernavik som eksempel, koster det jo mange penge at betale en vurderingsmand transport, hvis han skal komme fra enten Nuuk eller endda Danmark. Formålet med den her ændring er jo, at der skal ophugges flere fartøjer, så det er uheldigt, hvis det bliver en hindring for at fartøjer, der trænger til at blive ophugget også bliver det, siger Siumuts politiske ordfører, Karl Lyberth.
Men i Naalakkersuisut forsikrer den politisk ansvarlige, at man vil bestræbe sig på at udpege vurderingskyndige langs hele kysten, og at der derfor ikke bør være grund til at frygte, at regningen løber voldsomt op.
En anden anke hos Siumut er, at muligheden for støtte til ophugning fortsat er begrænset til fartøjer, der endnu er i drift.
- Det synes vi er uheldigt, for vi ved alle, at der rundt omkring i byer og bygder ligger mange fartøjer, som ikke er blevet brugt i mange år, og det skal vi helst bort fra. Og vi mener, at man med netop denne lovgivning vil kunne få flere af dem fjernet og hugget op, hvis man ellers gav muligheden, siger Karl Lyberth.
Naalakkersuisoq Ane Hansen ville gerne imødekomme Siumuts ønske, men kalder det en økonomisk prioritering, at man har valgt at sætte ind med støtte til ophugning af fartøjer, der bliver brugt til fiskeri.
Sammen med kravet om, at de skal være mindst 25 år gamle, opfylder omkring 100 fartøjer landet over i dag forudsætningerne. Og Naalakkersuisut håber, at de fleste af deres ejere vil søge om støtte til ophugning inden for de næste fem-seks år, lyder det.
- Vi skal tilpasse os til de ressourcer, vi har i dag, hvor vi har alt for mange fartøjer i forhold til de ressourcer, vi har rådighed over, siger naalakkersuisoq for fiskeri, Ane Hansen.
Udover at fjerne kravet om at et udtjent fartøj skal være forsikret, bakker samtlige partier også op om at hæve loftet for tilskud for de forsikrede skibe fra 75 procent af den fastsatte værdi til 100 procent; altså udbetaling af op til den fulde forsikringsværdi, hvis man vælger at ophugge sit fartøj.
