Flere bor i Grønland

Der er knap 150 mennesker flere mennesker i Grønland, end der var i juli sidste år.
Den første juli boede der 56.367 mennesker i Grønland. Foto © : Namminersorlutik Oqartussat Tusagassiiviat
Skrevet af Ivik Kristiansen
09. august 2020 17:26

Der er flere mennesker i Grønland, end der var for et år siden.

Det viser tal fra Grønlands Statistik.

Den første juli boede der 56.367 mennesker i Grønland, hvilket er 142 flere end der var for et år siden.

Men trenden med, at grønlandskfødte borgere bliver færre, har ikke ændret sig markant. For i løbet af to et halvt år er der i alt 900 færre grønlandskfødte herhjemme.

LÆS OGSÅ Vi bliver flere mennesker i landet

Til gengæld er der kommet flere til, der er født udenfor Grønland.

- I de 2 første måneder af 2019 øgedes antallet med ca. 200 personer, hvorefter der har være balance mellem indvandring og udvandring, skriver Grønlandsk Statistik.

I forhold til for et år siden bor flere mennesker i Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia, mens der er færre i Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik.

Udover vandringer ændres befolkningenssamlede størrelse også af fødsler og dødsfald, skriver Grønlans Statistik.