Fiskerne er utilfredse med direktørbonusser

14 millioner af dine skattekroner går til de to fratrædende chefer i Royal Greenland i form af et usædvanlig gyldent og generøst håndtryk.
27. januar 2011 15:15

Den store bonus ved fratrædelsen vækker harme hos fiskerne i Nuuk.

William Jakobsen, der er fisker i Nuuk, siger, at selskabet ikke burde give så mange penge til to fratrædende chefer. Fiskerne har det nemlig hårdt og slider i det for at få det til at løbe rundt med de penge, de får fra indhandling af fisk.

- Det er for meget. Vi har hårdt brug for penge. Royal Greenland burde ikke give så mange penge til direktører, der er iført slips. Det er os der betaler deres løn ved at arbejde hårdt og det skal vi også gøre i fremtiden, hvis selskabet ikke bliver privatiseret.

Det siger fiskeren William Jakobsen fra Nuuk. Han ønsker at selskabet skal privatiseres,

siger William Jakobsen.

- Royal Greenland kan deles til flere private selskaber, det er for dårligt at skatteyderne betaler et stort beløb når Royal Greenland mangler penge, siger William Jakobsen

Johannes Egede er også fisker, men han sælger ikke til Royal Greenland fordi han kan få flere penge ved at sælge sine varer til Romark Seafood

- Priserne på indhandlingssteder er for lave for fiskerne, derfor er det for meget at fratrædelsesgodtgørelsen for de to direktører er på 14 millioner kroner, siger Johannes Egede.