Fiskerikommissionens formand Jens Paulsen (th.) og næstformand Peder Andersen Foto: Jens Paulsen

Fiskerikommission: Bedre forvaltning giver flere penge til samfundet

I dag er sløret løftet for kommissionens foreløbige tanker og anbefalinger til en ny fiskerilov og til fiskerierhvervet generelt her i landet. De vil gøre forvaltningen mere enkel og let at finde ud af.

Fiskeriet er og har længe været genstand for offentlig debat. Samfundsmæssige interesser skal gå hånd i hånd med de enkelte fiskeres ret til at gøre, som de altid har gjort: Fiske havets ressourcer og leve af det.

Tilbage i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne var det rejekvoterne, der var det store omdrejningspunkt for Grønlands fiskeri. Det var blevet tydeligt, at der var mange penge at tjene og mange ville gerne være med.

- De fiskere, der gerne ville ind i fiskeriet, kontaktede det pågældende landsstyremedlem, som blev sat under et helt urimeligt pres for at lade flere komme ind i fiskeriet, siger formand for fiskerikommissionen, Jens Paulsen. 

LÆS OGSÅ Fiskerikommissionen er klar til at snakke med befolkningen

Den type pres, som også foregår i forskellige dele af fiskeriet i dag, skal man forsøge at undgå, og det vil kommissionen komme til livs ved at indføre mere langsigtede forvaltningsplaner. De skal laves i samarbejde mellem fiskerne, forskere og forvaltere. Og når de er lavet, skal der ikke kunne tages ad hoc beslutninger om at ændre kvoter eller reguleringsform undervejs.

- Det undgår man med armslængdeprincippet og forvaltningsplanerne baseret på biologisk bæredygtighed. Det tror jeg, at både politikere, brugere og resten af befolkningen vil være glade for i længden og under alle omstændigheder bedst tjent med, siger han. 

I rejefiskeriet kom man med det øgede pres om kvoter på politikerne meget hurtigt op på en kapacitet langt over ressourcen, indtil man i 1996 indførte de tidsubegrænsede og omsættelige kvoter på det udenskærs rejefiskeri.

Øget pres på torsk og hellefisk

De sidste år har man diskuteret problemet i forhold til torske- og hellefiskefiskeriet.

I kommissionens fremlæggelse fremgår det blandt andet, at kvoten for kystnært torskefiskeri i 2019 har ligget 308 procent over den biologiske rådgivning, mens det kystnære hellefiskefiskeri har ligget 76 procent over biologernes anbefalinger i år.

I samme ombæring har Grønlandsbanken og andre interessenter i fiskeriet været ude at råbe vagt i gevær, fordi der efterhånden uddeles for mange licenser til, at fiskeriet bliver ved med at være rentabelt for den enkelte jollefisker. Der er simpelthen ikke nok fisk til alle. Og den form for forvaltning er ikke god for nogen, understreger formanden.

- Olympisk fiskeri er på mange parametre et uhensigtsmæssigt fiskeri. Det viser al erfaring, siger han.

Olympisk fiskeri er et først-til-mølle princip, om at der uddeles én kvote - og dem, der har licens i området, må fiske indtil kvoten er brugt op. 

Men netop det olympiske fiskeri omfatter rigtigt mange jollefiskere langs kysten, og derfor er det et sprængfarligt område at lave ændringer i. Kommissionsformanden understreger, at der er klare rammer for arbejdet.

- Vi har jo kommissoriet, som ligger til grund for vores arbejde, og der indgår det ret klart, hvilke hensyn vi grundlæggende skal tage, siger han.

Mange hensyn

Blandt andet står der, at anbefalingerne skal sikre, at samfundet får mest muligt ud af fiskerierhvervet og ressourcerne, og at det skal ske på et økonomisk og biologisk bæredygtigt grundlag. Men der er intet i fiskeriet, der er sort hvidt, det ved Jens Paulsen godt.

- Vi er fuldstændig klar over, at der også er mange andre hensyn end sådan helt rent økonomiske, som har betydning for, hvordan man vil tilrettelægge fiskeriet, siger Jens Paulsen.

LÆS OGSÅ Medlemmerne af fiskerikommissionen er fundet

Kommissionen har allerede fået lavet beregninger og analyser på en række områder. Blandt andet i forhold til hvilken type kvotefordeling, der giver samfundet den største indtjening. Svaret i den foreløbige anbefaling fra kommissionen er, at et fiskeri med omsættelige kvoter - altså kvoter, der kan handles, og hvor man er sikret sin kvoteandel i lang tid, er det, der giver det bedste afkast til samfundet.

Det er på den måde, det havgående rejefiskeri forvaltes i dag.

Data skal digitaliseres

Kommissionen lægger i samme ombæring op til, at bl.a. registrering af fangst og ejerskab af kvoter skal foregå online. Det skal ske, både for at sikre åbenhed og for at få samlet data, så de er let tilgængelige. Men anbefalinger og principper, der præsenteres i disse dage, er kun en halvejsstatus, og der er langt igen før alle punkter i kommissoriet er behandlet.

- Der er en helt masse af dem, vi ikke har behandlet endnu, og der er også rigtig mange af de rigtig svære områder, vi skal til at i gang med.

Det næste halve år skal kommissionen blandt andet kigge på modernisering af det kystnære fiskeri, spredning af rettighederne, og om man kan lette adgangen til fiskeriet for nye aktører.

Kommissionen forventer at fremlægge sit endelige oplæg halvvejs inde i næste år. 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt