Fiskeriet vil beskattes af indtjeningen - ikke omsætningen
Rejeafgiften stiger med 1,3 kroner pr. kilo opfiskede rejer. Det vil give Landskassen 9 millioner kroner mere om året.
De havgående trawlerrederier har protesteret mod de nye afgifter. Og naalakkersuisoq for finanser, Palle Christiansen har indrømmet, at rejeafgiften nok ikke er den mest ideelle beskatningsform. Derfor bliver den også kun af midlertidig karakter, sagde han under 1. behandlingen af forslaget i Inatsisartut.
Naalakkersuisut er også villig til at drøfte andre skatte- og afgiftsformer end dem, man kender i dag inden for fiskerierhvervet. Men det står fast: Fiskeriet skal betale for de samfundsressourcer, man bruger, lød meldingen fra talersolen.
Men fiskeindustrien mener ikke, det er rimeligt, at de skal betales for samfundets ressourcer.
GA's direktør Henrik Leth finder det urimeligt, at rederierne skal betale skat af omsætningen, selv om de måske reelt taber penge. Derfor bør skatten ligge på indtjeningen og ikke på omsætningen, siger han.
Under debatten i Inatsisartut forleden hæftede Naalakkersuisut sig ved, at de seks havgående trawlerrederier kunne mønstre et samlet overskud på 80 millioner kroner efter skat. Men det forstår Henrik Leth ikke.
- 80 millioner kroner i afkast eller indtjening er faktisk ikke ret meget, når man tager investeringer i omegnen af to milliarder kroner i betragtning. Og når man skal reinvestere i fornyelse af flåden, skal man satse i størrelsesordenen 2,5 milliarder kroner, hvis det drejer sig om 10 ny fartøjer, siger Henrik Leth.
