Fire mistænkte for MH17-nedskydning skal retsforfølges

Tre russere og en ukrainer bliver nu anklaget for at have skudt passagerflyet MH17 ned over Ukraine i juli 2014. Det skriver Reuters.
Flyet blev skudt ned 17. juli 2014 over Ukraine. Alle 283 passagerer og 18 besætningsmedlemmer blev dræbt. Flyet var på vej fra Amsterdam i Holland mod Malaysia. 192 af passagererne var hollændere. Foto © : Jason Tan/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
19. juni 2019 14:04

Flyet blev skudt ned 17. juli 2014 over Ukraine. Alle 283 passagerer og 18 besætningsmedlemmer blev dræbt. Flyet var på vej fra Amsterdam i Holland mod Malaysia. 192 af passagererne var hollændere.

Efterforskningen er blevet udført af et hold efterforskere og anklagere fra Holland, Malaysia, Australien, Belgien og Ukraine.

LÆS OGSÅ Et russisk-fremstillet missil ramte MH17

Efterforskerne siger, at der var en direkte kommandolinje mellem de ukrainske oprørere og Rusland.

De har tidligere fremlagt, at de mener, at flyet blev skudt ned med et Buk-missil. Det kom ifølge efterforskerne fra den russiske hærs antiluftskytsbrigade, der har base i den russiske by Kursk.