Finans- og skatteudvalg kritiserer Naalakkersuisut

Formand for Finans- og Skatteudvalget, Jens Immanuelsen kritiserer Naalakkersuisut for at have indført de forhøjede afgifter på blandt andet slik og fyrværkeri med tilbagevirkende kraft.
15. januar 2016 08:22

- Afgiften burde være gældende fra den 3. november, da forslaget blev fremlagt i sin endelige form i Inatsisartut og ikke med tilbagevirkende kraft fra den 20. august, siger Jens Immanuelsen fra Siumut til avisen Sermitsiaq.

Udvalget har drøftet sagen og sat spørgsmålstegn ved datoen for ikrafttrædelsen af loven.

- Lovforslaget så helt anderledes ud den 20. august. Dengang figurerede kød- og brændstofafgifterne i forslaget, og det var en helt anden snak, forklarer Jens Immanuelsen over for avisen.

Læs også Partii Naleraq: Afgiftssag bør føre til ekstraordinær indkaldelse af Inatsisartut

Han forstår godt, at lovforslagets formulering "ved lovens fremsættelse" har skabt en del forvirring, ikke kun hos politikere, men også hos erhvervet.

- Og vi er lige så forvirrede, siger han.

- Vi mener, at loven skulle have været gældende den dag, forslaget blev fremlagt fra talerstolen i Inatsisartut, siger altså formand for Finansudvalget, Jens Immanuelsen, som har skrevet til Naalakkersuisut og bedt om en forklaring.

Læs også IA: Flyt dato for afgifter

Læs også Partii Naleraq: Naalakkersuisut har ført os bag lyset

Læs også Fyrværkeripriser stryger til vejrs

Læs også Naalakkersuisut neddrosler afgiftspakken